Økologisk landbrug er de mættes luksus, påstår man. Uden pesticider, kunstgødning og genteknologi er det umuligt at brødføde verdens stigende befolkning. Men er det sandt?

af: Hafdis Hauksdottir, Anja P. Jacobsen, Rasmus Stig Jensen og Freya Grossmann
bragt i: dagbladet Information, 2. august 2001

Er vi parate til blindt at stole på de såkaldte neo-modernisters bud på, at øget produktion, kunstgødning, pesticider og genteknologi er den eneste mulige vej til at løse verdens fødevaremangel og lette presset på verdens ressourcer? Eller skal vi tro på, at økologisk landbrug og tankegang er en mulig løsning?

FN‘s fremskrivninger af befolkningsantallet spår, at vi runder de otte mia. mennesker før år 2030, og efterspørgslen på fødevarer vil dermed også være stigende. Hvis de nuværende landbrugsmetoder bliver fastholdt, samtidig med at det vestlige forbrugsmønster udbredes, vil presset på verdens ressourcer blive øget til katastrofale højder.
Gennem de sidste år har neo-modernisternes indgangsvinkel til problemstillingen, at højt input er nødvendigt for et højt output, vundet udbredelse i den danske presse. Neo-modernisterne proklamerer, at økologisk landbrug er de mættes luksus og at det uden Treenigheden – pesticider, kunstgødning og genteknologi – ikke vil være muligt at brødføde den stigende befolkning i verden.

Målt i antallet af kalorier har den samlede landbrugsproduktion hidtil kunnet holde trit med den stigende befolkning, men samtidig skønner FN at cirka 800 mio. mennesker – hovedsagelig i den tredje verden – ikke får tilstrækkelig mad.

Derfor drejer sultproblematikken sig i høj grad om fordelingen frem for produktionen af fødevarer.
Mange har en opfattelse af, at økologisk landbrug kun drejer sig om regler og dyrkningspraksis. Men det økologiske landbrug er også et middel til at opnå radikale forandringer. IFOAM har tilkendegivet at økologisk landbrug over hele verden skal arbejde for en højere grad af social retfærdighed for de fattige bønder. Dette er sket ved, at implementere ILO‘s retningslinier for behandling af arbejdere i landbruget og FN‘s konvention om barnets rettigheder i målsætningerne for økologisk landbrug.

For bønderne i den tredje verden ses økologi som en meget direkte og præcis vej til udvikling af landområderne, fordi den økologiske vej er uafhængig af regeringerne og bygger på, at bønderne tager hånd om deres egen skæbne og udvikling.

Økologisk landbrug behøver ikke at være bæredygtigt, det vil afhænge af teknikkerne og deres anvendelse, men kan et landbrug være bæredygtigt uden at være økologisk? Og hvad er egentlig økologisk teknologi?
Økologisk landbrug tilstræber at den anvendte teknologi skal være reversibel, integrerende, genanvendelig og tilpasset lokale kulturelle og naturgivne forhold.

For at sikre en fornuftig anvendelse af teknologien, er det vigtigt at inddrage bønderne i en demokratisk proces, hvor de selv er aktive i at definere deres behov, i udviklingen og adoptionen af teknikkerne, samt i rådgivningsproces-sen. Et eksempel er Nicaragua, hvor bonde-til-bonde bevægelsen – hvor bønder underviser bønder – har vundet stor udbreddelse pga. øgede udbytter – til gavn for subsistensbønderne.

Som nævnt anser neo-modernisterne kunstgødning, pesticider og genteknologi – deres såkaldte ‘treenighed‘ – som løsningen på verdens sultproblemer.

Forbruget af kunstgødning menes, at ville stige 80 procent – i forhold til 1990-niveau – frem mod 2010. Fremstillingen af kunstgødning ligger beslag på store mængder fossil energi hvilket vil gøre det sværere at nedbringe CO2-udslippet og nedsætte drivhuseffekten. Fosfat til gødning graves ud af miner, og er derfor en ikke-fornyelig ressource, der vil blive knaphed på på længere sigt. Endvidere har kunstgødning en negativ indvirkning på den organiske pulje i jorden, og det vil medføre en forringelse af jordens frugtbarhed.

En række tropejorde er meget fattige på fosfat, hvorfor tilførslen af dette stof vil kunne forøge udbytterne væsentligt – også til gavn for jordens organiske pulje. Dog er fosfat en begrænset ressource til kunstgødning, hvorfor landbruget aldrig vil blive fuldt bæredygtigt.

Brugen af pesticider har negative effekter på både miljø og sundhed. FAO anslår at 40 procent af de importerede pesticider til Afrika i årene 93-94 aldrig er blevet anvendt, og at forældede pesticider rundt omkring i verden udgør en tikkende bombe under miljøet og folkesundheden. WHO registrerer årligt cirka 365 tilfælde af masseforgiftninger og 220.000 dødsfald som følge af pesticidanvendelse.

I stedet for denne udvikling ser vi løsningen som værende at satse på viden om sammenhænge, i stedet for at eksportere forældet og skadelig teknologi til lande med dårlig infrastruktur, og til mennesker der ikke evner at anvende dem korrekt.

Men også her i vores del af verden har brugen af pesticider negative og uoverskuelige konsekvenser. I 8,3 procent af de danske drikkevandsboringer er grænseværdierne for pesticider, eller deres nedbrydningsprodukter, overskredet. Der er mistanke om en sammenhæng mellem pesticider og mænds faldende sædkvalitet, stigningen i børn født med abnorme kønsorganer, og stigningen i tilfælde af testikelkræft. Endvidere anslås pesticider at være årsag til 1,4 mio. kræfttilfælde årligt – alene i USA.

Set i lyset af de to andre ‘enigheder‘ (kunstgødning og pesticider) ser vi gensplejsning som et supplement – ikke en erstatning. Med en skelen til hvem der forsker i genteknologi, og hvilke egenskaber de gensplejsede afgrøder har haft frem til i dag, mener vi, at indførsel af genteknologi vil give øget tendens til fastholdelse af de traditionelle, kulturelle og økonomiske magtstrukturer, pga. en øget monopolisering. Gensplejsning vil helt sikkert kunne afhjælpe nogle akutte problemer med at skaffe mad nok, men vil ikke ændre på den fordelingspolitik vi ser som årsagen til de mange sultende.

Endvidere har den bioteknologiske industri, indtil i dag, ikke kunnet dokumentere, at der ingen skadelige effekter er på miljø og sundhed ved brug af gensplejsning. Og så længe dette ikke er dokumenteret, vil de økologiske landmænd holde fast i forsigtighedsprincippet, udfra betragtningen om, at det er bedre at være bange end at være naiv!
De multinationale firmaer presser dog stadig på for at indføre deres teknikker i nationale og internationale standarder for økologisk produktion, og økologerne har allerede taget mange sværdslag i kampen for at kunne definere økologisk landbrug uden brug af gensplejsning.

Hvis genteknologien i fremtiden viser sig ikke at have negativ effekt på miljø og sundhed, og hvis der fremkommer dyr eller planter med egenskaber egnede til økologisk landbrug, er det dog højst sandsynligt, at debatten igen vil blive optaget blandt de økologiske landmænd. Neo-modernisterne mener, at økologisk landbrug vil føre til formindsket udbytte, og derfor øge sultproblemerne og opdyrkning af uberørte naturarealer.

Når højt industrialiserede landbrugsarealer omlægges til økologisk landbrug vil udbytterne som regel falde. Men en stor del af verdens fødevareproduktion sker på småfarme og subsistenslandbrug rundt omkring i den tredje verden, hvor selv det mindste input af teknologi og øget viden om biologiske sammenhænge, kan øge udbytterne væsentligt. Der ligger derfor et stort uudnyttet potentiale i at øge udbytterne på disse brug, til gavn for verdens fattigste.
Det kan lade sig gøre ved at styrke organiseringen – og derigennem uddannelsen – af småbønderne, og ved indførsel af fejlvenlig teknologi.

Når neo-modernisterne i dag kritiserer det økologiske landbrug, og siger, at det ikke kan brødføde hele verdens befolkning, skal man huske på, at det økologiske landbrug er i gang med at udvikle sig over både tid og rum.
Med øget forskning i såvel helhedsorienterede biologiske sammenhænge som mere praktisk orienteret forskning, i f.eks. ukrudts- og sygdomsbekæmpelse, vil økologisk landbrug kunne opnå bedre udbytter end det, der opleves idag.

Forskning i, og udbredelse af, lavteknologiske metoder tilpasset lokale forhold i den tredje verden vil, i modsætning til ‘treenigheden‘, komme de fattigste bønder til gode, fordi det vil øge deres uafhængighed, og et evt. overskud vil kunne sælges på det lokale marked, og øge værditilvæksten af såvel landbruget som det omgivende samfund.

For at løse problematikken ser vi det som en nødvendighed med en ny økonomisk og bæredygtig verdensorden, og vi mener at økologisk landbrug er en væsentlig hjørnesten i denne proces, idet økologisk landbrug fremmer miljømæssig, social og økonomisk sund produktion af føde og plante- og træfibre.

Demokrati og social velfærd udspringer af en ligelig fordeling af jorden, hvilket vi kan se på vores egen historie. Kun gennem bondeorganisering vil den enkelte bonde kunne tage hånd om sin egen skæbne og udvikling – uden om de politiske systemer.

Neo-modernisterne simplificerer efter vores mening sultproblematikken, og tænker ikke i sammenhænge. De opstiller ikke grænser for vækst, og forholder sig ikke til det faktum, at en række ressourcer vil blive kraftigt begrænset i fremtiden. De forholder sig ikke til at subsistensbønderne heller ikke i fremtiden vil få råd til at købe deres ‘guddommelige‘ højteknologi. Bønderne vil hermed blive fastholdt i et afhængighedsforhold til den multinationale agroindustri.

Vi mener, at neo-modernisterne spiller hasard – ikke blot med de nuværende seks mia. menneskers sundhed og verdens miljø – men også med de kommende generationers. De fremtidige generationer skal ligeledes sikres adgang til ressourcerne. Vi foretrækker at være bange fremfor naive!

One page back - Back to Hafdis.DK